Konsulentydelser

Vi brænder for arbejdet med HR relaterede opgaver og har specialiceret os indenfor nogle enkelte områder, vi er eksperter indenfor rekruttering, uddannelse og outplacement, men for vores gode faste kunder løser vi også tilpassede opgaver af forskellig karakter.

Udvalgte kunder:

Kundetilpassede kurser

Kundecase: Samarbejde giver effekt på bundlinjen

Byggemarkedskæden jem og fix får solid sparring og effektive kurser hos Zubstanz. Det hele foregår nede på jorden, og effekten kan læses på bundlinjen, siger kædens HR-chef.

”Det er fabelagtigt.”

Kennet Iversen er ikke i tvivl, når han skal sætte ord på, hvordan samarbejdet med Zubstanz fungerer. Som HR-chef i jem & fix bruger han jævnligt Morten Steen Møberg og Søren Kamp Mortensen til at spille bold op af. Det har han gjort de seneste seks år, og han har tænkt sig at fortsætte.

”Jeg mødes jævnligt med Morten og Søren for at diskutere, hvordan vi bedst imødekommer udfordringerne hos jem & fix. Det fantastiske ved dem er, at de er så forskellige. Søren har selv en fortid med palleløfteren i et byggemarked, hvilket gør, at han har den rette forståelse for vores verden. Morten er utrolig dygtig til coaching og til at stille de trælse spørgsmål, der flytter os.”

 

Ikke noget højtflyvende snak

jem & fix afvikler årligt omkring 14 kurser, hvor Zubstanz underviser medarbejdere og ledere i alt fra ressourcestyring til svindbekæmpelse og lederuddannelse.

”Vi har netop haft et kursus i ressourcestyring, som handler om at få mest muligt ud af hver løntime. Zubstanz har strikket et nede-på-jorden-kursus sammen. Det er ikke noget højtflyvende snak hos dem. Det er kurser, vi kan gå direkte ud og bruge bagefter. Og det kan ses på bundlinjen,” fortæller Kennet Iversen.

 

En kæmpe succes

På bundlinjen ses også, at jem & fix med hjælp fra Zubstanz har bekæmpet svind for 30 millioner om året de seneste år. I fællesskab har de uddannet svind-ambassadører, der har fået træning i at spotte kilder til svind og reagere straks.

”Søren og Morten opnået resultatet ved at komme med helt konkrete idéer til at forandre og forbedre procedurerne i butikkerne. Vi er gået fra et svind på 3,5 af vores omsætning til kun 2 procent. Det er en kæmpe succes.”

Læs artiklen: “jem og fix bekæmper svind for millioner”

Outplacement

Kundecase: De går ind i folk med træsko på

Når Stena Recycling har været nødsaget til at afskedige medarbejdere, sender HR-direktøren dem videre til et coachingforløb hos Zubstanz. Her bliver de kærligt, men bestemt puffet videre efter krisen

”Morten og Søren er helt fantastiske til at samle folk op og se på livet med lidt lysere øjne”.

Annie Bøge Mikkelsen, HR-direktør i Stena Recycling, savner ikke ord til at beskrive, hvad Zubstanz betyder for virksomhedens opsagte medarbejdere. Når en person er blevet afskediget, får vedkommende med det samme muligheden for et outplacementforløb med seks coachingsamtaler hos Zubstanz. Og Annie Bøge Mikkelsen har kun fået positive tilbagemeldinger fra sine tidligere medarbejdere.

”Søren og Morten skaber en fortrolig snak med medarbejderen, så han eller hun har en skulder at læne sig op ad på vejen mod et nyt job. Kærligt, men bestemt skubber de folk videre, så de ikke sætter sig opgivende ned i sofaen derhjemme. Søren og Morten er søde og rare. De går simpelthen i folk med træsko på,” siger Annie Bøge Mikkelsen, der har samarbejdet med Zubstanz i seks år og selv føler sig i gode hænder i dialogen med de to indehavere.

”Det gør mig tryg, at jeg ved, hvad de kan. Når vi er nødsaget til at fravælge medarbejdere, vil vi gerne forsøge at hjælpe dem videre på en god måde. Og det er Zubstanz en meget vigtig del af.”

 

Hænderne over hovedet

Stena Recycling benytter sig ikke kun af det koldingensiske firma til outplacement-opgaver, men også til rekruttering og uddannelse.

”Vi har for nylig afholdt et lønforhandlingskursus, hvor vores ledere gennem rollespil med Morten og Søren fik gode redskaber til at forhandle løn på et kvalificeret niveau. Lederne gik simpelthen fra kurset med hænderne over hovedet, hvilket var fantastisk at opleve. Morten og Søren ved bare, hvad der virker,” siger Annie Bøge Mikkelsen, der også får assistance fra Zubstanz til at finde nye, egnede kandidater til forskellige job i virksomheden.

HR-direktøren fremhæver desuden, at firmaets lille størrelse er en fordel i hendes verden.

”Morten og Søren har sig selv med i alle processer, og det bærer samarbejdet præg af. De leverer, og tingene bliver ikke glemt eller udskudt. Jeg kan kun sige, at de er utrolig professionelle hele vejen igennem, og så har de samtidig en god, lun jydehumor. Det gør jo heller aldrig noget.”